Spansk letøvet B1 med fysisk og online undervisning
Tilmeld
Du har allerede et godt kendskab til det spanske sprog og føler dig tilpas i den spanske grammatik herunder brugen af navneord, forholdsord, tillægsord og udsagnsord. Du kan selv konstruere sætninger i nutid og fremtid.
I denne sæson vil du få udvidet dit ordforråd endnu mere blandt andet gennem rollespil, tekster, videoer, sange og lege. Vi vil eksempelvis lære om kulturen i Spanien og kunne forklare en spanier om kulturen i Danmark. Vi fokuserer især på, at vi får øvet og bliver bedre til samtaler på spansk. Hvis grammatikken halter et sted, tager vi den op igen og husker hinanden på det, vi har glemt. Vi vil derudover lære vores første datidsform: førnutid.
Undervisningen krydres med sjove fortællinger om de charmerende forskelligheder, der er mellem den spanske og den danske kultur. Vi løfter stemningen på holdet, når vi synger sange på spansk – både de stille sange, sange til rytmisk salsamusik og sange fra andre kendte spanske kunstnere.
Som udgangspunkt bruges underviserens eget materiale, hvorfor der må påregnes en materialeudgift på ca. 150 - 175 kr. Dette afregnes med underviseren. Husk at tage blok og blyant med.
Undervisningen bliver en kombination af online undervisning og fysisk fremmøde. Til online undervisningen bruges programmet Zoom, hvorfor du skal have adgang til en pc eller tablet. Programmet tilgås via et link og er gratis for dig. Til Online undervisningen kan der være behov for, at du selv kan printe det materiale, der skal bruges i undervisningen. Undervisningen foregår på Jyllinge bibliotek hver anden uge, dog kan der i særlige tilfælde ske ændringer i mødegange med fysisk fremmøde, men du vil blive orienteret i så god tid som muligt.
Kit Hyttel har en bachelor i spansk erhvervssprog. Hun har boet i Spanien i flere perioder, og har på det grundlag indgående kendskab til det spanske sprog og den spanske kultur. Derudover har Kit på egen hånd rejst i store dele af Sydamerika, hvorfra hun også kender til den Sydamerikanske kultur. Du kan kontakte Kit på mail: spanskundervisning-jyllinge@outlook.dk
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26254
- Første møde:
- 6.01.26 kl. 17:00
- Sidste møde:
- 28.04.26 kl. 17:00
- Mødegange:
- 15
- Lektioner:
- 30
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 1180,00
- Pensionist-bosat i Roskilde kommune
- DKK 970,00
- Efterlønsmodtager-bosat i Roskilde kommune
- DKK 1130,00
- Ledige - bosat i Roskilde kommune
- DKK 1130,00
Kit Hyttel
Kit Hyttel har en bachelor i spansk erhvervssprog. Hun har boet i Spanien i flere perioder, og har på det grundlag indgående kendskab til det spanske sprog og den spanske kultur. Derudover har Kit på egen hånd rejst i store dele af Sydamerika, hvorfra hun også kender til den Sydameri-kanske kultur. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Kit Hyttel på Spanskundervisning-jyllinge@outlook.dk